FÆLLEDEN

TAK FOR DIN INTERESSE - FÆLLEDEN ER UDLEJET

Alle lejeboliger i Fælleden er udlejet. Ønsker du at komme på venteliste til en lejebolig i Fælleden, kan du skrive dig på venteliste her.

Vi udlejer nu lejeboliger i vores næste etape Lunden.

lejebolig-kirkebjerg-søpark-lejlighed-rækkehus-brøndbyvester

BOLIGEN

I Fælleden finder du lejligheder på 2-4 værelser fordelt på 62-108 kvadratmeter. Gennemtænkte planløsninger sørger for, at du får mest muligt ud af dine kvadratmeter, så hvad enten du er single, familie med børn eller senior, finder du her rum til at trives. Hjertet i lejeboligen er det store køkken-alrum med plads til hygge og samvær med venner og familie, og fra opholdsstuen har du adgang til din egen altan eller terrasse med udkig mod enten syd eller vest. Når du bor i Fælleden, bor du tæt på det ene af Kirkebjerg Søparks to parkeringshuse, så du nemt kan få dagens indkøb og bagage fra bil til bolig. Og har du brug for at oplade din elbil, er parkeringshuset udstyret med ladestandere.

NATUR OG UDELIV

I Fælleden centreres din lejebolig omkring et levende, grønt uderum med høje græsser, buske og træer, som med sin store variation i plantearter tilfører Fælleden nye sanseindtryk, skiftende farver og stor biodiversitet året rundt. Gårdrummet er åbent og fyldt med stier, som leder dig til hyggelige opholdsrum i læ og skønne legeredskaber til børnene, der tager afsæt i naturens egne elementer. Om aftenen oplyses stier og bygningens facader, og giver både stemning, tryghed, oversigt og udsyn.

PLANTEGNINGER For Lejeboliger i Fælleden

ARKITEKTUR OG MATERIALER

I Fælleden vil du bo i et moderne byggeri, som styrker
samhørigheden med nærområdet. Historisk er Kirkebjerg et tidligere industriområde og en del af Den Røde By i Brøndby. I Fælleden opføres bebyggelsen således i røde teglsten med sorte nuancer, og fugetyper i den mørkere antracitgrå samt gråhvid. Dele af betonen fra den smukke, mønstrede betonmur, der førhen omkransede det tidligere industriområde, vil blive genanvendt i bebyggelsen samt i dekorative elementer og bænke.

ANSVARLIGHED

I Kirkebjerg Søpark er der fokus på at vælge gode løsninger til gavn for området beboere. Her bygges med robuste byggematerialer og fællesarealerne fyldes med grønne åndehuller og aktiviteter, der styrker fællesskabet samt øger livskvaliteten. Vedvarende energiløsninger, som solceller på aktivitetshusets og boligernes tage, tilfører strøm til belysning af fællesarealer, LAR-løsninger, som grønne tage, forsinker afledningen af regnvand, og vilde, grønne haver øger områdets biodiversitet.

FÆLLESSKAB

Med indbydende, tilgængelige, grønne gårdrum med legeområder, boldbaner og hyggelige kroge, bliver det nemt for både børn og voksne at mødes på kryds og tværs i Fælleden og resten af Kirkebjerg Søpark. Og i Kirkebjerg Søparks aktivitets- og kulturhus, Kernen, kan du mødes med familie, venner og naboer omkring fællesskab, afslapning, læring og motion gennem aktiviteter og oplevelser.