Bygget med naturen som ressource
Drømmer du om et hjem, hvor der i tilblivelsen er indtænkt hensyn til dig og klimaet – uden at gå på kompromis med æstetik, komfort og kvalitet? Så er rækkehusene i Kirkebjerg Søpark et pragteksemplar på, at alle ender kan mødes, når bare der er hjerte og ambitioner bag.
I Kirkebjerg Søparks 13 nye rækkehuse i Søbredden er intet overladt til tilfældighederne. Fra husenes placering, der sikrer udsigt ud over Mudilles Sø, til brugen af biogene kvalitetsmaterialer som halm, træ og ålegræs – der tilmed sikrer et optimeret indeklima og et lavere klimaaftryk. Hver eneste detalje er nøje gennemtænkt, så du og din familie kan bo moderne og komfortabelt, samtidig med at du bidrager til en grønnere fremtid. Her får du et hjem, der er skabt med tanke på dig, dit velvære og dine børns fremtid.
Visionen bag rækkehusene i Søbredden
Din nye bolig er et grønt skridt mod fremtidens bæredygtige boligbyggeri, der favner både den omverden boligen er blevet til i og de mennesker, der bor i og omkring.
Med AKF som udvikler og bygherre har ambitionerne for de 13 rækkehuse fra start været høje. Husene er derfor en del af initiativet “Boligbyggeri fra 4 til 1 planet”, der sigter mod at reducere klimaaftrykket fra nybyggeri betragteligt inden 2030. Det er ambitiøst, ja – men det er nødvendigt, hvis vi vil bygge for fremtiden. Her er der ikke bare tale om at udfordre status quo, men om at rykke grænserne for, hvad byggeri kan opnå.
Resultatet? Boliger, hvori der er foretaget valg, der skåner klimaet samtidig med, at der tilbydes et sundt indeklima og høj boligkvalitet.
Biogene materialer - groet i naturen
I Kirkebjerg Søparks 13 unikke, familievenlige rækkehuse er der skruet ned for klimapåvirkningen og op for naturlige materialer. Vi har optimeret materialevalget for at mindske ressourceforbruget og skabe et hjem i høj kvalitet og med et sundt indeklima. Der er bl.a. anvendt biogene materialer så vidt, det har været muligt – altså fornybare materialer fra skoven, landbruget og havet.
Både indervægge, ydervægge, etagedæk og tag er lavet i trækonstruktioner, hvori halm, hamp og træfibre isolerer mod vinterkulden. Og hvorfor er det så smart? Mange af de byggematerialer, som byggebranchen har tradition for at bruge, som grus, sten og ler, vil vi opleve knaphed på i fremtiden, ligesom klimaaftrykket, fra bl.a. beton, er væsentligt større end for biogene materialer.
Biogene materialer har en særlig klimafordel, da de optager og lagrer CO2, mens de vokser i naturen. Når disse materialer indarbejdes i byggeriet, fungerer de fortsat som naturlige CO2-depoter, idet den lagrede CO2 forbliver bundet i materialet og ikke frigives til atmosfæren, som ellers kunne have været tilfældet.
Godt indeklima med halm
Husenes vægge er bygget op med det innovative EcoCocon-system bestående af halmelementer, der skaber tykkere, åndbare vægge og smukke nicher. Glem fortællingen om de tre små grise, for hverken vinden eller ulven blæser dit hus omkuld – og halmen skaber heller ikke fugt. Væggenes diffusionsåbne elementer sikrer derimod, at dit hjem kan ånde og regulere fugt naturligt – en måde, at sikre dig og din familie et optimalt indeklima på. Læs mere om EcoCocon.
Naturligt smuk og klimaklog træbeklædning
Facaden på husene er beklædt med smukke, lodrette træbrædder i fyr, som er varmebehandlede for lang levetid og for at fri dig for at tænke på vedligehold. Fyrretræet patinerer smukt fra lyse, gyldne nuancer til sølvgrå toner og giver husene en rå og naturlig æstetik, som passer perfekt ind i den nordiske stil – og så er det et valg, der bidrager til et lavere, samlet klimaaftryk.
Energieffektiv isolering med hamp
Rækkehusene er isoleret med Ekolusion® hampefiberisolering. Det er ikke blot et valg, der er klimavenligt, men også energieffektivt. Med isoleringens lave varmeledningsevne, høje varmekapacitet og naturlige fugtregulering får du et behageligt, energieffektivt hjem med lavere energiomkostninger – et grønnere valg for både klimaet og pengepungen. Læs mere om Ekolusion® .
Et gennemtænkt, fremtidssikret køkken
Det er ikke kun husets konstruktion, der tager hensyn til klimaet – vi har også nøje udvalgt køkkeninventaret med fokus på bæredygtighed. Valget er faldet på et kvalitetskøkken i birketræ fra det danske firma Stykka, designet til cirkulær brug. Det betyder, at køkkenet nemt kan genopbygges eller omdannes, hvis dine behov ændrer sig med tiden. Med andre ord er det ikke kun fremtidssikret, men også fleksibelt. Køkkenet, udført i birkekrydsfiner, har et stilrent, minimalistisk udtryk, som bidrager til helhedsoplevelsen af dit hjem, der løfter det langt over standarden. Læs mere om Stykka.
Bliv kontaktet i dag!
Rækkehusene i Søbredden sælges af den lokale ejendomsmægler, LokalBolig Glostrup. Tryk på knappen, og de vil kontakte dig hurtigst muligt.
Frisk luft fra havet med naturlig ventilation
Naturen er inviteret indenfor til at skabe et godt indeklima i din bolig med filtre af tørret ålegræs i den naturlige ventilation. Og nej, det betyder ikke, at der kommer til at lugte af tang i hele huset. Ventilationssystemet filtrerer luften gennem et NOTECH-filter, hvor ålegræsset sikrer frisk luft – alt sammen uden megen mekanik, støj og synlige rør.
Det er et grønnere valg frem for de velkendte mekaniske ventilationssystemer. Ressourceforbruget i forhold til materialer og vedligeholdelse er lavere, ligesom NOTECH-systemet fremmer et mere naturligt balanceret indeklima. Løsningen er ikke kun et grønnere valg, men også æstetisk flot at se på, da systemet er integreret i smukke trælameller, der fuldender husets design.
Effektiv og smart opvarmning
Rækkehusene er rigtig godt isoleret og hovedsageligt opvarmet med radiatorer, for at sikre at du mærker en hurtig og effektiv opvarmning – specielt efter du har luftet ud. Radiatorerne er diskret placeret bag trælamellerne sammen med ventilationen for at eliminere forstyrrende elementer. Kun én enkelt radiator er synlig i stueetagen, mens badeværelserne er udstyret gulvvarme for ekstra komfort.
Cirkulær tankegang med genbrug og genanvendelse
Husenes materialer er udvalgt med cirkularitet og kvalitet for øje. Det betyder, at vi har haft fokus på brug af genbrugselementer og materialer, som egner sig til genanvendelse. Udendørslamper er blandt andet genbrug, og træfiberisoleringen i taget, CLT-vægge, facadebeklædning samt køkkenelementer er genanvendelige.
Svanemærket
Din bolig er Svanemærket. Det betyder, at den er bygget med miljøvenlige kvalitetsmaterialer, der både gavner miljøet og dig som beboer. Svanemærket stiller desuden krav til energiforbrug og indeklima for at sikre dig en sund bolig og en lav energiregning. Læs mere på Svanemærket.dk.
DGNB-guld
Rækkehusene bliver certificeret til DGNB-guld. En ordning, der vurderer bæredygtigheden af et byggeri ud fra en samlet miljømæssig, økonomisk og social kvalitet. Læs mere hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
DGNB-hjerte
Boligerne er indstillet til DGNB-hjertet-certificering, som er en udmærkelse, der stiller ekstra strikse krav til luftkvalitet, akustik, visuel komfort, termisk komfort og arkitektonisk værdi.
Nysgerrig efter mere?
Der skal mange materialer til for at bygge et hus. I vores materialekatalog kan du blive klogere på alle valgte materialer i Søbredden, også tilvalgsmuligheder.