Dit nye hjem i Søbredden

Eksklusive rækkehuse til salg

Velkommen til Søbredden - dit unikke rækkehus i Kirkebjerg Søpark

4 værelser

110-120 m2

2 plan

Stueetagen: hjemmets værested

Med arkitekt Peter K. Danstrup fra Danielsen Architecture bag pennen, er det lykkedes at tegne og skabe yderst veldisponerede rækkehuse, der yder hver kvadratmeter ære.

I stueetagen finder du, udover badeværelse og entré, et åbent køkkenalrum og opholdsstue, hvor du kan byde hver dag velkommen, mens du forbereder morgenmaden i køkkenet, børnene leger i stuen, og morgensolen strømmer ind gennem de store vinduespartier og fylder rummet med lys. Med morgensolen og udsigten over Mudilles Sø direkte fra stuen, har hver morgen guld i mund i dit nye hjem – ja, du læste rigtigt, du har søkig.

Husets biogene materialevalg bliver særligt understreget i huset massive, rå trævæg, der går fra stuegulv til kip, og giver kant og bryder med det tidstypiske “hvidt-i-hvidt”. Dit eksklusive køkken er fra Stykka og er udviklet med æstetik for øje og et cirkulært design i fokus – fordi dette er et hus, der fortjener lidt mere end standardløsninger.

Stykka-køkken i Søbreddens rækkehuse til salg
Soveværelset i de unikke rækkehuse til salg

Førstesalen: lys, luft og plads

Fra stuen føres du ad den åbne trappe op til førstesalen, hvor et ovenlysvindue indhyller trappeopgang og repos i et naturligt lys, som byder dig velkommen til husets tre værelser – alle med loft til kip. De dybe, træbeklædte vindueskarme skaber et element i rummene, som er ud over det sædvanlige. De naturlige ventilationspaneler ved siden af vinduerne bidrager ikke kun til en mere klimavenlig ventilationsløsning, men fungerer også som en arkitektonisk detalje, der tilføjer rummene ekstra æstetik og kant. Og som om det ikke er nok, så er panelerne også akustikdæmpende.

Depotrummet, eller måske nærmere dit nye walk-in, ligger i tilknytning til husets store soveværelse, og er ikke kun enhver kvindes drøm, men også en praktisk mulighed for opbevaring. Hemsen i det ene værelse giver dig ekstra kvadratmeter. Og det store badeværelse rummer alle de praktiske fornødenheder, du har brug for – om du installerer vaskemaskine og tørretumbler eller bruger den ekstra plads til opbevaring er helt op til dig.

Gårdhave: eftermiddagssol og egen parkering

Farvel til parkeringskaos og diskussioner om ledige pladser – du har nemlig din helt egen! Med en privat parkeringsplads lige foran døren og en ladestander til din elbil, er du altid klar til nemt at rulle ud i verden. Skal du ikke fange Ring-3 fra morgenstunden, kan du i stedet glæde dig til at slappe af i eftermiddagssolen i den vestvendte gårdhave. Og hvis du ikke indretter den lille overdækning til cykelparkering, kan du smække et lille loungesæt op og nyde en hyggestund uden at bekymre dig om regndråber i din kaffe.

Det lille skur i forlængelse af overdækningen rummer lidt ekstra opbevaringsplads til haveredskaber, skrammel eller måske en sammenklappet klapvogn, der sikkert alligevel bliver fast inventar på den flisebelagte terrasse – selvom overdækningen egentlig var tiltænkt dig.

Baghave: søkig og græs under fødderne

Beliggende ved bredden af Mudilles Sø kan du træde fra stuen og ud i din baghave og iagttage morgensolen funkle i søspejlet. På det grønne fællesareal kan du nyde fællesskabet med dine naboer eller trække dig tilbage i din egen have med blødt græs under fødderne – perfekt til at teste dine grønne fingre af, lege med ungerne eller bare få en pause fra hverdagens stress og jag.

Hvor skal sofaen stå? Tag en virtuel tur i dit nye hjem

Bliv kontaktet i dag!

Rækkehusene i Søbredden sælges af den lokale ejendomsmægler, LokalBolig Glostrup. Tryk på knappen, og de vil kontakte dig hurtigst muligt.

Find dit nye hjem

"Klar til din nye drømmebolig med morgensol i haven, kvalitetsmaterialer og udsigt til Mudilles sø?"

Kom til åbent hus

Tilmeld dig åbent hus og gå på opdagelse i rækkehusenes showroom. Hver søndag kl. 10.00-12.00.

Bliv kontaktet af mægler i dag!

JA TAK, jeg vil gerne kontaktes af mægler angående rækkehusene i Søbredden. Samtidig bliver du skrevet op til vores nyhedsbrev.

Kom til åbent hus i Søbredden

Tilmeld dig åbent hus og gå på opdagelse i rækkehusenes showroom. Samtidig bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev.

Dato